
|
CERTIFICERING ER ET KONKURRENCEPARAMETER
Interview med direktør Michael Frihagen og kvalitetschef Marianne Holt fra H. Daugaard i Kolding.
H. Daugaard er en dansk, familieejet virksomhed med cirka 130 ansatte. Hovedkontoret ligger i Kolding, derudover er der afdelinger i Vejle, Køge, Århus, Vamdrup og et eget selskab i Luxembourg.
Firmaet tilbyder logistikløsninger indenfor transport, oplagring og distribution med bil-, bane-, og skibstransporter på det europæiske marked. Derudover har firmaet specialiseret sig i drift af egne lagerhoteller, som er på i alt 62. kvadratmeter til opbevaring af stål, dæk, smøreolie, kemikalier, træ, papir og stykgods.
H. Daugaard har valgt at blive certificeret. Man er certificeret efter ISO 9001, ISO 14001 og SQAS.
- Vi har oplevet flere fordele ved en certificering, forklarer adm. direktør Michael Frihagen.
- I det daglige opnår vi, at vi intern har fået mere styr på diverse processer og dokumenter, hvilket alt andet lige medfører en bedre service overfor vore kunder.
- Desuden mærker vi også et stigende krav om certificering fra flere og flere kunder. Det tror jeg vil betyde fremover, at der kan blive tale om en begrænsning for de virksomheder, der ikke har en certificering.
Er certificeringerne et konkurrenceparameter?
- Inden for transport er der i dag meget fokus på forhold som: "levering til tiden", "serviceniveau" og "miljø", herunder sikkerhed med transport, svarer Michael Frihagen.
- Disse faktorer kan vi med vore certificeringer synliggøre. Dermed bliver certificeringerne et konkurrenceparameter.
SERVICENIVEAUET
Hvilken betydning har certificeringen på dagligdagen?
- Som tidligere nævnt, så medfører certificeringen, at serviceniveauet er blevet hævet, fordi vi med de forskellige certificeirnger har fået standardiseret vore dokumenter og processer på en sådan måde, at vi sparer megen tid på unødvendig søgen efter informationer.
- En anden fordel har været, at certificeringen har påvirket serviceniveauet i en positiv retning.
- Vi har fået bedre kontrol og styring med kommunikationen til vores interessentgrupper som for eksempel kunder, leverandører, vognmænd, myndigheder osv.
- Det betyder, at alle henvendelser bliver mere personlige.
- Vi har samtidig fået frigivet ressourcer vi ellers ville have brugt på fremfinding af dokumentation, der beviser at vi overholder de mange myndighedskrav vi er underlagt.
FOREBYGGER UHELD
Reduceres risikoen for fejl i forbindelse med transporterne?
Hertil svarer kvalitetschef Marianne Holt:
- Gennem opbygningen af vort ledelsessystem har vi fået synliggjort vore processer omkring transport af mange typer varer.
- Denne synliggørelse er med til at forebygge uheld.
- Er uheldet alligevel ude kan diverse styrede afvigelsesprocesser være med til løbende at forbedre vore procedurer omkring transporterne, således at uheld ikke gentager sig.
Giver certificeringen adgang til nye kunder?
- Vi har den erfaring, at omkring halvdelen af vores nye kunder stiller krav om, at vi er certificeret, siger Michael Frihagen.
- Derfor kan det ikke udelukkes, at certificeringen giver adgang til nye kunder.
DEL AF HVERDAGEN
Hvilke reaktioner har der været fra disponenter og chauffører?
- I starten mærkede vi nogle betænkligheder mod certificeringen, fortæller Michael Frihagen.
- Nu tager alle det for givet, at vi har enkle og klare skriftlige dokumenter på alle vore arbejdsopgaver. Certificeringen i dag er en naturlig del af vores hverdag.
POSITIV PROCES
Det er SEMKO-DEKRA, der har stået for H. Daugaards certificering og ifølge Marianne Holt har processen været en positiv videreudvikling af virksomheden.
- De har gennem hele processen udvist stor indsigt i transportbranchen og stillet nogle meget kompetente auditorer til vores rådighed.
- Der har været en god kommunikation mellem parterne.
Michael Frihagen supplerer:
- I en virksomhed som vores kan vi se mange fordele ved certificeringen som for eksempel
Bedre serviceniveau
Tidsbesparelser
Forebygger ulykker
Udvikling af systemet
Øger kundekredsen.
H. Daugaard har flere certificeringer. Her ses fra venstre direktør Niels Madsen, SEMKO-DEKRA, kvalitetschef Marianne Holt og adm. direktør Michael Frihagen fra H. Daugaard og Finn Ganslev fra SEMKO-DEKRA.
|
|
|