PLANNJA A/S


 
 "Som én af Europas førende leverandører af kvalitetsprodukter, måtte vi selvfølgelig også være ISO-certificeret", siger administrerende direktør Finn Myrup Fredsgaard, Plannja A/S, Aalborg.

Vi har de seneste årtier, gennem opkøb af en række virksomheder inden for vores branche i Europa, etableret os som ét af Europas førende varemærker inden for forædlede tyndpladeprodukter til byggebranchen.

På fabrikken i Aalborg var vi meget tilfredse med beslutningen om indførelse af ISO-systemer, da det kan være med til at fastholde kvaliteten samt skabe de rigtige rammer omkring arbejdsmiljøet.

Kvalitetsledelsessystemet
Administrerende direktør Finn Myrup Fredsgaard siger: "Plannjas produkter og aktiviteter er kendetegnet ved en høj og løbende forbedret kvalitet. Vor produkt- og kvalitetskontrol er systematisk og minutøs. Men vi ønsker hele tiden at forbedre os, og her så vi ISO 9001 - kvalitetsledelsessystemet, som et godt værktøj. Derfor var vi helt med på koncernens idé om at indføre både ISO 9000 på kvalitetsområdet og ISO 14000 på miljøområdet.

Det tog selvfølgelig nogen tid og ressourcer at opbygge systemerne, men efter at vi nu er blevet auditeret og certificeret må vi sige, at det har været indsatsen værd. Vi har oplevet flere fordele ved en certificering. For eksempel har vi i det daglige fået mere styr på diverse interne processer og dokumenter, hvilket alt andet lige medfører en bedre service overfor vore kunder", slutter Finn Myrup Fredsgaard.

Særligt hensyn til miljøet
"Udfra vores strategi om at vise særlige hensyn overfor miljøet, lå det naturligt for os at indføre miljøledelsessystem", udtaler kvalitetschef Brian Jensen. "På miljøområdet gennemfører vi nu alle aktiviteter energibesparende og effektivt med optimal anvendelse af råvarer, energi og andre naturlige ressourcer som kræves iht. ISO 14001:2004 og inden for virksomheden foregår en løbende forbedring af produkternes miljøegenskaber ud fra et livscyklusperspektiv.

Vi har haft et rigtig godt samarbejde med det certificerende organ SEMKO-DEKRA DANMARK, der har forstået vore problemstillinger og stillet kompetente auditorer til vor rådighed. De har gennemgørt en audit, der var tilpasset vor branche", slutter Brian Jensen.

Plannja A/S i Aalborg er et datterselskab af den svenske koncern Plannja AB, der er en del af den svenske SSAB-koncern, en førende produkcent af højstyrke-tyndplader og såkaldt kølet stål. SSAB-koncernen har 9.300 ansatte og omsætter for ca. 2,5 milliarder euro. På fabrikken i Aalborg er der ca. 60 ansatte.

Salgsdirektør Gerd Larsen, SEMKO-DEKRA DANMARK (midten) overrækker certifikaterne til adm. direktør Finn Myrup Fredsgaard (tv.) og kvalitetschef Brian Jensen (th.).
 

 
Dansk Institut for Certificering . Vejstruprødvej 31-33 . DK-6093 Sjølund . T +45 7572 6611 . F +45 7557 5363 . info@intertek.dk Copyright © 2010, Intertek All Rights Reserved