|
|
ISO 9001 Gruppe for auditeringspraksis
Ibrugtagning af dokumenter for forventet resultat
Dokumenterne ”forventet resultat” (listet i bilaget forneden) for ISO 9001 og 14001 er udarbejdet af medlemmer fra IAF, ISO/TC 176, ISO/207 og ISO/CASCO og vedtaget enstemmigt.
Formålet med dette dokument er at fremme brugen og forståelsen af dokumenterne for forventet resultat blandt auditorer, granskere ved de akkrediterende organer og andet personale ved certificerings- og akkrediteringsorganer, at styrke anvendelsen af principperne som er indeholdt i dokumenter for ”forventet resultat” under certificeringsaktiviteter.
Fordelene ved dette ved certificering er:
- At de certificerende organer vil have forøget tillid til, at deres kunder imødekommer deres kunders forventede resultater, og
- At markedet vil have en realistisk forventning af, hvad der opnås ved en certificering.
For at opnå dette bliver certificerings- og akkrediteringsorganer opfordret til at markedsføre koncepterne inden for disse dokumenter i deres organisation, f.eks. gennem uddannelse af auditorer for at sikre at det overordnede formål med ISO 9001 eller ISO 14001 ledelsessystemer opnås.
Marketing og kommunikationsfuktioner bør også gøres opmærksom på koncepterne og bør markedsføre disse ved deres kontakt med kunder.
Dokumenterne for ”forventet resultat” bør inkluderes i enhver form for fremtidig uddannelsesmateriale til auditorer og granskningspersonale ved akkrediteringsorganer.
Bilag A: Forventede resultater af akkrediteret certificering iht. ISO 9001
Det Internationale Akkrediterings Forum (IAF) og den Internationale Organisation for Standardisering (ISO) understøtter den efterfølgende kortfattede redegørelse af resultater, som kan forventes som et resultat af en akkrediteret certificering iht. ISO 9001. Formålet er at markedsføre et fælles fokus gennem hele konformitets evalueringskæden for at kunne opnå disse forventede resultater og derved øge værdien og relevansen af den akkrediterede certificering.
ISO 9001 certificering bliver ofte benyttet af både den private og offentlige sektor for at øge tilliden til de produkter og services som organisationerne tilbyder, mellem partnere i business-to-business relationer, ved udvælgelse af leverandører i logistikkæden og ved retten til licitation for indkøbskontrakter.
ISO har udarbejdet og udgivet ISO 9001, men udfører ikke selv auditering og certificering. Disse services udføres uafhængig af ISO af certificeringsorganer. ISO kontrollerer ikke disse organer, men udvikler frivillige internationale standarder for at opfordre til god praksis af deres aktiviteter verden over. F.eks. specificerer ISO/IEC 17021 kravene til organer som udfører auditering og certificering af ledelsessystemer.
En mulighed for certificerende organer, som ønsker at udvide tilliden til deres services, er ved at ansøge om godkendelse til akkreditering ved en IAF godkendt national akkrediteringsorgan. IAF er en international sammenslutning, hvis medlemskab inkluderer 49 nationale akkrediteringsorganer. ISO kontrollerer ikke disse organer, men udvikler frivillige internationale standarder for såsom ISO/IEC 17011, som specificerer de generelle krav for udførelse af akkrediteringer.
Bemærk: Akkrediteret certificering er kun én måde hvorpå en organisation kan vise overensstemmelse med ISO 9001. ISO fremhæver ikke akkrediteret certificering frem for andre evalueringsmetoder.
Forventede resultater for akkrediteret certificering af ISO 9001 (Set fra kunders perspektiv)
”Ud fra det definerede certificeringsscope, tilbyder organisationen med et certificeret kvalitetsledelsessystem produkter som konstant imødekommer kunders og relevante lovmæssige og regulatoriske krav og bestræber sig på at øge kundetilfredsheden”.
Bemærk:
- ”Produkter” inkluderer også ”services”.
- Kundekrav for produkter kan enten være meddelt (f.eks. i en kontrakt eller en aftalt specifikation) eller generelt underforstået (f.eks. i en organisations markedsføringsmateriale eller ved normal praksis for denne samfundsøkonomiske/industrielle sektor).
- Produktkrav kan inkludere krav for levering og efterleveringsaktiviteter.
Hvad akkrediteret certificering af ISO 9001 betyder
For at opnå overensstemmende produkter forventes det, at processen for akkrediteret certificering giver tillid til, at organisationen har et kvalitetsledelsessystem som overholder de relevante krav i ISO 9001. Specielt forventes det, at organisationen:
A. Har implementeret et kvalitetsledelsessystem, som svarer til deres produkter og processer og til certificeringsscopet,
B. Analyserer og forstår kundernes behov og forventninger, men også de relevante lovmæssige og regulatoriske krav i relation til deres produkter,
C. Sikrer, at produkt særtegn er blevet specificeret for at kunne imødekomme kundekrav og lovmæssige/regulatoriske krav,
D. Har fastsat og håndterer de nødvendige processer for at opnå de forventede resultater (tilpassede produkter og forøget kundetilfredshed),
E. Har sikret, at de nødvendige ressourcer til understøtning af driften og overvågning af disse processer er tilgængelige,
F. Overvåger og kontrollerer det definerede produktsærtegn,
G. Stræber efter at undgå afvigelser og har systematiske forbedringsprocesser for at kunne
- Korrigere enhver afvigelse som opstår (inkl. produktafvigelser som opdages efter levering)
- Analysere årsagen til afvigelsen og foretage korrigerende handlinger for at undgå at de opstår igen
- Håndtere kundeklager
H. Har implementeret en effektiv intern audit og ledelsesevalueringsproces,
I. Overvåger, måler og konstant forbedrer effektiviteten af deres kvalitetsledelsessystem.
Hvad akkrediteret certificering af ISO 9001 IKKE betyder
1. Det er vigtigt at anerkende, at ISO 9001 definerer kravene for en organisations kvalitetsledelsessystem, og ikke for deres produkter. Akkrediteret certificering af ISO 9001 bør give tillid til en organisations evne til ”konstant at lave produkter som imødekommer kundekrav og relevante lovmæssige og regulatoriske krav”. Det er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at organisationen altid opnår 100 % produktkonformitet selvom det selvfølgelig altid bør være målet.
2. ISO 9001 akkrediteret certificering medfører ikke, at organisationen tilbyder et bedre produkt eller at produktet selv er certificeret til at imødekomme kravene i ISO (eller andet) standard eller specifikation.
Bilag B: Forventede resultater af akkrediteret certificering iht. ISO 14001
Det Internationale Akkrediterings Forum (IAF) og den Internationale Organisation for Standardisering (ISO) understøtter den efterfølgende kortfattede redegørelse af resultater, som kan forventes som et resultat af en akkrediteret certificering iht. ISO 14001. Formålet er at markedsføre et fælles fokus gennem hele konformitets evalueringskæden for at kunne opnå disse forventede resultater og derved øge værdien og relevansen af den akkrediterede certificering.
ISO 14001 certificering bliver ofte benyttet af både den private og offentlige sektor for at øge tillidsniveauet for de interesserede parter i en organisations miljøledelsessystem. ISO har udarbejdet og udgivet ISO 14001, men udfører ikke selv auditering og certificering. Disse services udføres uafhængig af ISO af certificeringsorganer. ISO kontrollerer ikke disse organer, men udvikler frivillige internationale standarder for at opfordre til god praksis af deres aktiviteter verden over. F.eks. specificerer ISO/IEC 17021 kravene til organer som udfører auditering og certificering af ledelsessystemer.
En mulighed for certificerende organer, som ønsker at udvide tilliden til deres services, er ved at ansøge om godkendelse til akkreditering ved en IAF godkendt national akkrediteringsorgan. IAF er en international sammenslutning, hvis medlemskab inkluderer 49 nationale akkrediteringsorganer. ISO kontrollerer ikke disse organer, men udvikler frivillige internationale standarder for såsom ISO/IEC 17011, som specificerer de generelle krav for udførelse af akkrediteringer.
Bemærk: Akkrediteret certificering er kun én måde hvorpå en organisation kan vise overensstemmelse med ISO 14001. ISO fremhæver ikke akkrediteret certificering frem for andre evalueringsmetoder.
Forventede resultater for akkrediteret certificering af ISO 14001 (Set fra interesserede parters perspektiv)
”Ud fra det definerede certificeringsscope, håndterer organisationen med et certificeret miljøledelsessystem dets samspil med miljøet og demonstrerer herved dets forpligtelse til:
a. At forebygge forurening.
b. At imødekomme relevante lovkrav og andre krav.
c. At konstant forbedre dets miljøledelsessystem for at kunne opnå forbedringer i dets overordnede miljøindsats.
Hvad akkrediteret certificering af ISO 14001 betyder
Det forventes at processen for akkrediteret certificering sikrer, at organisationen har et miljøledelsessystem som passer til arten af dets aktiviteter, produkter og services, som overholder de relevante krav i ISO 14001 og som specielt kan demonstrere inden for det definerede scope, at organisationen:
A. Har defineret en miljøpolitik svarende til arten, niveauet og miljøaspekterne af deres aktiviteter, produkter og services,
B. Har identificeret miljøaspekterne af deres aktiviteter, produkter og services, at de kan kontrollere og/eller have indflydelse på og bestemme hvilke der kan have en væsentlig miljømæssig betydning (inkl. dem som knytter sig til leverandører /underleverandører),
C. Har fastsat procedurer til identifikation af relevant miljølovgivning og andre relevante krav, til vurdering af hvordan disse vedrører organisationens miljømæssige aspekter og hvordan disse holdes opdateret,
D. Har implementeret effektive kontroller for at kunne imødekomme deres forpligtelse til at overholde relevante lovmæssige og andre krav,
E. Har defineret miljøpolitikker og mål som er målbare, og som tager højde for lovmæssige krav og væsentlige miljøaspekter og har planer for hvordan disse politikker og mål opnås,
F. Sikrer, at personer som arbejder for eller på vegne af organisationen er bevidste om kravene og miljøledelsessystemet og at de er kompetente til at udføre opgaver som har mulighed for at give væsentlig indvirkning på miljøet,
G. Har implementeret procedurer for intern kommunikation og besvarelse af og kommunikation med (hvis nødvendigt) interesserede eksterne parter,
H. Sikrer, at de arbejdsgange relateret til væsentlige miljøaspekter bliver udført under specificerede formål og at hovedområder af arbejdsprocesserne overvåges og kontrolleres, hvis de kan have betydelig indflydelse på miljøet,
I. Har etableret og (hvis det er praktisk) testet procedurerne for at håndtere og reagere på nødsituationer, som kan have indflydelse på miljøet,
J. Periodisk evaluerer som de overholder relevante lovmæssige og andre krav,
K. Bestræber sig på, at forebygge afvigelser og har procedurer som
- Korrigerer enhver afvigelse der opstår
- Analyserer årsagen til afvigelsen og foretager korrigerende handlinger for at undgå at de gentages
L. Har implementeret effektive procedurer for intern audit og ledelsesevaluering.
Hvad akkrediteret certificering af ISO 14001 IKKE betyder
1. ISO 14001 definerer kravene en en organisations miljøledelsessystem, men den definerer ikke specifikke miljø indsats kriterier.
2. ISO 14001 akkrediteret certificering medfører en tillid til organisationens evne til at imødekomme egne miljøpolitikker inkl. forpligtigelse til at imødekomme relevante lovkrav, forebygge forurening, og til løbende at forbedre deres indsats hertil. Det betyder ikke, at organisationen på nuværende tidspunkt har opnået optimal miljøindsats.
3. Processen for ISO 14001 akkrediteret certificering inkluderer ikke en fuldstændig lovmæssig overensstemmelsesaudit og kan ikke sikre, at overtrædelser af lovmæssige krav aldrig vil forekomme selvom fuldstændig lovmæssig overensstemmelse altid bør være organisationens mål.
4. ISO 14001 akkrediteret certificering indikerer ikke nødvendigvis at organisationen vil være i stand til at undgå miljømæssige hændelser.
Dementi
Disse dokumenter har ikke været genstand for en godkendelsesproces fra International Organization for Standardization (ISO), the ISO Policy Committee for Conformity Assessment (ISO/CASCO), ISO technical committee 176 eller the International Accreditation Forum (IAF).
Informationen i disse dokumenter er til uddannelses- og kommunikationsformål. ISO 9001 Gruppe for auditeringspraksis er ikke ansvarlig for fejl, udeladelser eller andre ulemper som kan opstå ved anskaffelse eller efterfølgende brug af denne information.
|
|